Gå til hovedindhold

Hvad er praktikplads-AUB?

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har fået en ny ordning, der hedder Praktikplads-AUB. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2018.

Praktikplads-AUB er en ny ordning og påvirker ikke det ordinære AUB-bidrag, som derfor fortsætter uændret.

Ny ordning skal skabe flere praktikpladser

Det danske arbejdsmarked mangler erhvervsuddannede indenfor en lang række af faggrupper. Derfor kan det blive svært for jer som arbejdsgivere at rekruttere det antal faglærte medarbejdere, som I har brug for i fremtiden.

Der er behov for at skabe flere praktikpladser, og at flere unge og voksne vælger at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i august 2016 indgået en aftale, der belønner arbejdsgivere, som uddanner elever fra erhvervsuddannelserne. Arbejdsgivere, der ikke bidrager tilstrækkeligt til at uddanne elever, skal betale et ekstra bidrag til Praktikplads-AUB.

En del af aftalen kaldes Praktikplads-AUB og skal sikre, at der bliver oprettet flere praktikpladser. For jer betyder det, at I hvert år får et mål for, hvor mange elever I skal have ansat i løbet af året.

Ved at uddanne flere elever er I med til at sikre jeres egen adgang til kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

 

Åbn alle Luk alle