Gå til hovedindhold

Betaling

Du kan betale feriepenge på flere måder.

Indbetalingskort

Som udgangspunkt vil du få en opkrævning med indbetalingskort fra FerieKonto via Nets. Opkrævningen sendes til virksomhedens e-Boks.

Nets Betalingsservice

Du kan tilmelde din opkrævning til Betalingsservice i din bank - se nederst på denne side. Vi sender herefter opkrævning til banken, og du kan se den på din betalingsoversigt.

Lønservicebureau

Har du et lønservicebureau, der både indberetter og betaler for virksomheden, sender vi ikke opkrævninger. Du skal huske, at hvis du skifter til et lønservicebureau, der ikke indbetaler, skal du give FerieKonto besked. Så sender vi opkrævningerne direkte til dig.

Nets Informationsservice og Overførselsservice

Du kan kun bruge Informationsservice eller Overførselsservice, hvis du bruger et lønservicebureau eller et lønsystem. Du sender via dit lønsystem eller lønservicebureau en indberetningsfil til FerieKonto og en betalingsfil til Nets.

Modtager FerieKonto ikke betalinger på denne måde i mere end 6 måneder, vil der efterfølgende igen blive sendt opkrævninger til virksomheden. Skifter du væk fra at bruge Informations- eller Overførselservice, skal du give FerieKonto besked, så du igen kan modtage opkrævninger.

e-fakturering

FerieKonto tilbyder ikke betaling via e-fakturering, da FerieKonto/ATP ikke er omfattet af reglerne om e-fakturering.

    Rykkere sendes med Digital Post

    Bliver feriepengene ikke betalt til tiden, sender vi dig en rykker. Bruger du et lønservicebureau, modtager du også en rykker, hvis feriepengene ikke betales til tiden. Vær opmærksom på, at vi sender rykkere til virksomhedens eBoks.

    Sådan betaler du et restbeløb

    Hvis du indberetter, eller retter i, feriepenge for en periode, der allerede er afregnet, skal du indbetale det ekstra beløb. Du skal betale så hurtigt som muligt.

    Du kan indbetale restbeløbet ved at:

    • bruge oplysningerne på den senest fremsendte opkrævning eller
    • forhøje den næste Nets-betaling med det beløb, du har indberettet ekstra eller
    • vente på den næste opkrævning fra FerieKonto, hvor beløbet vil være med.

    Betaler du ikke feriepenge til tiden, beregner vi rente på 1,5 pct. pr. påbegyndt måned.

    Tilmeld FerieKonto til Betalingsservice