Gå til hovedindhold

Ret i indberetninger

Læs her, hvordan du retter i dine indberetninger.

Har du indberettet forkert, skal du rette indberetningen i eIndkomst hos Skattestyrelsen.

Sådan gør du

Når du laver negative rettelser, skal det ske med angivelse af samme lønperioder, der omfatter de forkerte indberetninger og dispositionsdatoer. Du skal lave en ny indberetning med præcis samme oplysninger, men med modsat fortegn på beløb og feriedage.

Når du laver positive efterindberetninger, kan de indberettes samlet for de forkerte indberetninger. Perioden for de samlede rettelser må ikke gå hen over et årsskifte. Dispositionsdato angives som den dato rettelsen foretages.

Undgå nye fejl

Har du indberettet ferie for en fratrædende funktionær, skal korrektionen også laves for en funktionær, og har du indberettet for en timelønnet, skal korrektionen laves for en timelønnet.

Hvis du laver korrektioner af tidligere indberetninger, skal du være opmærksom på, at korrektionen laves for den rigtige lønperiode med angivelse af en relevant dispositionsdato.

Fejl i indberetningen

Hvis du laver en negativ indberetning af feriepenge, og lønmodtageren allerede har fået udbetalt feriepengene, sender FerieKonto et fejlbrev til jer.

Hvis den negative indberetning ikke er så stor, at saldoen bliver negativ, får lønmodtageren et brev med besked om, at du har trukket feriepenge tilbage.

Du vil også modtage et fejlbrev, hvis du laver andre indberetninger, der går på fejl hos os. Det kan være fejl i CPR-nr. eller fejl i feriedage. Det er vigtigt, at du retter fejlene. På selvbetjeningen kan du se en oversigt over indberetninger med fejl.

Husk at afmelde lønmodtagere i jeres lønsystem

Hvis du glemmer at afmelde en lønmodtager i jeres lønsystem, sender lønsystemet ofte feriedage via eIndkomst til FerieKonto, selvom lønmodtageren ikke har været ansat i den periode. Lønmodtager kan derfor få et feriebrev fra Feriepengeinfo med forkerte oplysninger om feriedage.

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.