Ændringer i version 1.00.1.00:
Version 1.00.1.00
Oplysninger om Høje-Taastrup Kommunes Driftsbys behandling af dine personoplysninger
Høje-Taastrup Kommune er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger – hvordan kontakter du os?
Høje-Taastrup Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger her:
Høje-Taastrup Kommune
Driftsbyen
Lervangen 35 D
2630 Taastrup
CVR-nr.: 1950 1817
Telefon: 4359 1100 (hovednummer)
Mail: affald@htk.dk
Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiver
Høje-Taastrup Kommunes databeskyttelsesrådgiver er Michael Drews Olsen som har følgende kontaktoplysninger: dbr@htk.dk
Du er altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.
Lovgrundlag for behandlingen
Dine personoplysninger behandles efter databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) og national lov på området.
Hjemlen til at behandle personoplysninger er Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 966 af 23.06.2017) og Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 1309 af 18-12-2012) .
Formålet med behandlingen
Formålet med registrering af dine personoplysninger er, at kommunen har oplysninger om;
- hvilket materiel du er registreret med,
- hvornår du får afhentet affald,
- hvilke takster der er knyttet til din ejendom/virksomhed,
- hvis du, kommunen eller renovatøren indberetter (elektronisk eller telefonisk), anmelder, eller bestiller ydelser indenfor affaldsområdet,
- særlige forhold ex. adgangsforhold på din adresse, som har betydning for afhentningen af dit affald og
- telefonnummer og e-mail til brug for selvbetjeningsløsninger og SMS-service.
Kategorier af personoplysninger
Høje-Taastrup Kommune behandler disse kategorier af personoplysninger om dig;
- ejendomsnummer,
- adresse,
- navn,
- ejerforhold på din adresse,
- CVR- og P-nummer, hvis du har en virksomhed,
- telefonnummer og
- e-mail.
Hvorfra stammer dine personoplysninger
Oplysningerne stammer fra OIS, Den Offentlige Informations Server samt de oplysninger du selv giver os, når du kontakter os telefonisk eller via affaldsdatasystemet RenoWebs elektroniske selvbetjeningsløsninger.
Modtagere eller kategorier af modtagere
Høje-Taastrup Kommune videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
Din adresse, dit navn, telefonnummer og e-mail benyttes også af driftsledere hos kommunens renovatører RenoNorden og Marius Pedersen, hvis adgang er oprettet gennem Driftsbyen. Renovatørerne er underlagt tavshedspligt og har kun mulighed for at se dine informationer, når de har fået adgang til kommunens affaldsdatasystem RenoWeb v/ SWECO, med hvem kommunen har en databehandleraftale.
Opbevaring af dine personoplysninger
Informationer om dit ejendomsnummer, din adresse og dit navn ligger i affaldsdatasystemet RenoWeb som opdaterer informationer på din adresse hver dag i OIS, Den Offentlige Informationsserver. Dine informationer bliver slettet, den dag du ikke længere ejer ejendommen.
Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Høje-Taastrup Kommunes behandling af dine personoplysninger. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Dine rettigheder er:
· Ret til at se dine oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som Høje-Taastrup Kommune behandler og opbevarer om dig.
· Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysning om dig rettet.
· Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden det tidspunkt, hvor oplysningerne ellers ville blive slettet (dvs. inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræder).
Opmærksomheden henledes på, at der gælder særlige regler for, hvornår kommuner må slette eller berigtige personoplysninger. Høje-Taastrup Kommune er forpligtet til at opbevare sagsoplysninger, for at kunne dokumentere sagsforløb. Det betyder, at du ikke altid kan kræve at få oplysninger slettet eller berigtiget. Ønsker du, at kommunen sletter eller berigtiger personoplysninger, vil der i stedet blive lavet et notat om indsigelsen, så det fremgår af sagen.
· Ret til begrænsning af behandlingen
Du har ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset, når særlige forhold gør sig gældende. Hvis du har ret til af få behandlingen begrænset, må Høje-Taastrup Kommune fremover kun behandle oplysninger – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
· Ret til indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod Høje-Taastrup Kommunes ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
Vil du klage?
Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Høje-Taastrup Kommune behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk