Info

I dette selvbetjeningsforløb kan du ansøge om landzonetilladelse i forbindelse med nyt byggeri, udstykning og ændret brug af areal og bygninger i hht. planlovens § 35.

Nye helårsboliger i landzone
Kommuner med vanskeligt stillede landdistrikter kan give landzonetilladelse til opførelse af helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer o.l., medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer taler afgørende imod.

Brug af eksisterende bygninger i landzone
Kommunerne kan tillægge hensynet til udvikling i vanskeligt stillede landdistrikter særlig betydning i landzoneadministrationen. Det betyder, at hensynet til udviklingen, kan begrunde en landzonetilladelse til indretning af erhverv og boliger i alle tiloversblevne bygninger og at eksisterende mindre erhvervsvirksomheder kan gives tilladelse til at udvide i tiloversblevne bygninger.

Lovtekst

Du kan læse mere i Uddrag af Lov om planlægning (nyt vindue)

Bilag

Tegninger/skitser, beliggenhedsplan mv., der tydeligt viser forholdene.
Ved oprettelse eller ændringer af bygninger bedes tegninger påført bygningsnummering.