Ændringer i version 1.0.1.0:
Version 1.0.1.0
Oplysninger om behandling af dine personoplysninger i Teknik og Miljø
Når Rudersdal Kommune, Teknik og Miljø, som myndighed modtager personoplysninger, skal vi oplyse om, hvordan vi behandler oplysningerne, hvem vi deler dem med mv., jvf. databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.
Vi har fokus på at beskytte de personoplysninger, vi behandler om borgerne. I det følgende kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Den dataansvarlige
Rudersdal Kommune er den juridiske enhed, som er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.
Du kan kontakte os på:
Rudersdal Kommune
Øverødvej 2
2840 Holte
CVR-nummer: 29188378
Telefon: 46 11 00 00
Mail: ruderdal@rudersdal.dk
Databeskyttelsesrådgiver
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måde:
E-mail: dpo@rudersdal.dk
Telefon: 72 68 11 07
Ved brev: Rudersdal Kommune, Øverødvej 2, 2840 Holte, att. ’Databeskyttelsesrådgiveren’
Lovgrundlaget og formålet for behandling af dine oplysninger
Formålet med vores behandling af dine oplysninger er at håndtere din henvendelse om affald(storskrald, genbrug, haveaffald eller dagrenovation).
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af kommunens myndighedsrolle, som den beskrives i henholdsvis i Affaldsbekendtgørelsen, Affaldsaktørbekendtgørelsen og Miljøbeskyttelsesloven.
Kategorier af personoplysninger
Vi behandler som udgangspunkt følgende kategorier af personoplysninger om dig:
Hvor dine oplysninger stammer fra
Vores oplysninger om dig stammer som udgangspunkt fra:
dig selv i den henvendelse, du har indgivet til os.
Fra vores, renovatør eller andre, der i deres henvendelser har indgivet oplysninger om dig.
Fx, BBR, Renoweb (vores affaldsfagsystem), KMD,OIS, CVR
Herudover kan vi selv indhente oplysninger om dig, f.eks. CPR-nummer til brug for digital post eller fysiske breve, ligesom vi også benytter os af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, såsom det digitale kommunekort, CPR-registeret, den digitale tingbog m.v.
Modtagere af dine personoplysninger
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
System-leverandører:
Dine oplysninger opbevares i vores system til affaldshåndtering, RenoWeb der ejes af Sweco. Systemleverandøren har adgang til oplysningerne og er underlagt Rudersdal Kommunes instruks og er i den forbindelse forpligtet til at behandle dine personoplysninger fortroligt.
Dine oplysninger kan desuden blive delt med de i sagen involverede parter, fx kommunens rådgivere, renovatører og Norfors.
Aktindsigt
I tilfælde af aktindsigtsanmodning vil vi, for at leve op til de forvaltningsretlige regler om aktindsigt (miljøoplysningsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven), videregive oplysninger om dig i overensstemmelse med disse regler.
Hvis du har klaget over et forhold hos en anden borger, vil denne kunne kræve aktindsigt i sagen og dermed få oplyst dine oplysninger.
Overførsel til tredjelande
Rudersdal Kommune, Teknik og Miljø behandler ikke dine oplysninger uden for Danmark, EU og EØS.
Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
I forhold til opbevaring af dine personoplysninger lægger vi vægt på hensynet til den konkrete sagsbehandling, når vi skal fastlægge, hvor længe dine oplysninger bliver opbevaret.
Din sag vil som udgangspunkt blive gemt i fem år efter dens afslutning.
Automatiske afgørelser
Teknik og Miljø benytter sig ikke af automatiske afgørelser.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder kan du kontakte din sagsbehandler eller kommunens databeskyttelsesrådgiver.
Ret til indsigt
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig samt en række yderligere oplysninger om behandlingen.
Ret til berigtigelse
Du har ret til at få forkerte oplysninger om dig rettet eller suppleret, således at vi ikke behandler oplysninger om dig, som er forældede eller på anden måde mangelfulde.
Ret til sletning
Du har i visse tilfælde ret til at få slettet de oplysninger vi behandler om dig.
Rudersdal Kommune kan dog ikke slette oplysninger om dig, hvis andre regler gør, at de ikke kan slettes. Dette kan f.eks. være offentlighedens regler om journaliserings- og notatpligt eller arkivloven.
Ret til indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, f.eks. fordi du mener, at vores behandling af dine oplysninger ikke er lovlig.
Du har i visse tilfælde også mulighed for at gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling, hvis der foreligger nogle hensyn til din særlige situation, som gør, at Rudersdal Kommune bør stoppe med at behandle de pågældende personoplysninger om dig.
Ret til begrænsning
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine oplysninger begrænset.
Dette betyder, at hvis betingelserne for at få begrænset behandlingen er opfyldt, må vi kun behandle dine personoplysninger i nogle særlige situationer.
Læs mere om dine rettigheder
Du kan læse mere om dine rettigheder her: https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/hvad-er-dine-rettigheder/
Ret til at klage
Du har altid mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.