Gå til hovedindhold

Adgang til genbrugsplads

AffaldPlus står for alle genbrugs- og haveaffaldspadser i kommunen. Du kan med fordel tilmelde din virksomhed som pluskunde, hvis du benytter én eller flere af pladserne.

Vordingborg Kommune
Skift kommune

Pluskunde

Hav følgende parat

  1. Virksomhedens digitale signatur (Nem-ID)
  2. Det p-nummer som tilmeldingen omhandler (evt. flere)
  3. Registreringsnummer/navn på de køretøjer, virksomheden ønsker tilmeldt
  4. Oplysninger på kontaktperson (navn, mail, tlf.)

Mere information

Som virksomhed kan du benytte alle AffaldPlus' genbrugs- og haveaffaldspladser, du skal dog betale pr. besøg. Vi opfordrer til, at du opretter din virksomhed som pluskunde, hvis din virksomhed benytter vores pladser.

Dine fordele som pluskunde:

  • Din virksomheds indkørsler er synlige online med det samme.
  • Du kan tilføje din egen note til en indkørsel. Det er fx brugbart, hvis du skal viderefakturere til en kunde.
  • Hvis du henvender dig til personalet på genbrugspladsen, kan du blive fritaget for betaling, når du kommer med privat affald i din firmabil.
  • Opkrævningen for aflevering af farligt affald og øvrigt varekøb indgår som en del af den månedlige faktura. Dermed sparer du tid på genbrugspladsen.
  • Hvis du benytter genbrugspladserne i et køretøj med særlige eller ingen nummerplader, kan du nemt betale vha. dit pluskort.
  • Du kan tilføje køretøjer til specifikke p-numre. Det giver god mening, hvis din virksomhed har flere p-numre/fysiske adresser.

 

Trin for trin

  1. Tryk på ”Start” herover og log på med virksomhedens digitale signatur (Nem-ID)
  2. Vælg det p-nummer, som tilmeldingen vedrører
  3. Lad dig føre gennem tilmeldingen som pluskunde

AffaldPlus

Telefon: 55 75 08 00

Hjemmeside