Gå til hovedindhold

Finansiel rådgiver - Ansøg og indberet

Virksomheder der ønsker at påbegynde erhvervsmæssig rådgivning om finansielle produkter, bortset fra boligkreditaftaler, til forbrugere, skal have tilladelse fra Finanstilsynet før virksomheden etableres jf. lov om finansielle rådgivere.

Hav følgende parat

Følgende bilag skal indhentes eller udfyldes før du går i gang med selve ansøgningen da disse skal vedhæftes under ansøgningsprocessen 

  • Straffeattest for hver person i bestyrelsen, direktionen og for den ledelsesansvarlige i virksomheden (Link).
  • Erklæring om ansvarsforsikring eller garantistillelse (Link).
  • Erklæring om klientkonto samt garantistillelse for klientkonto (skal kun indsendes hvis der modtages betroede midler)(Link).

Du kan læse mere om reglerne for og krav til ovenstående dokumenter under fanen "Vejledning" ovenfor.

Herudover skal der vedhæftes foretningensgange for:

  • Rådgivningsforløb (herunder opfyldelse af oplysningspligten, udførelse af egnethedstest mm.)
  • God skik
  • Krav til kompetencer og vedligeholdelse af kompetencer
  • Indberetningsordning for virksomheder med mere end fem ansatte
  • Lønpolitik
  • Hvidvask
  • Håndtering af interessekonflikter

Trin for trin

  1. Udfyld og indhent de relevante bilag, der skal vedhæftes din ansøgning.
  2. Klik på [Start] og log ind med NemID medarbejdersignatur eller NemID privat
  3. Godkend betingelserne og klik [Fortsæt]
  4. Gennemgå de forskellige dele af ansøgningen
  5. Indsend ansøgning. Vær opmærksom på, at ansøgningen ikke kan indsendes, hvis ikke alle obligatoriske felter er udfyldt og alle relevante dokumenter er vedhæftet
  6. Finanstilsynet vil kontakte dig i forbindelse med behandlingen af din sag.

Årlig indberetning

Årlig indberetning for finansielle rådgivere indberettes her. (Link)

Finanstilsynet - Kontor for Forbrugerspørgsmål og Finansielle Formidlere

Finanstilsynet

Telefon: 33558282