Virksomheder, der for tredjemand udøver investeringsservices og investeringsaktiviteter, omfattet af bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, skal som hovedregel have tilladelse som værdipapirhandlere og være under tilsyn hos Finanstilsynet. Det følger af § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Personer behøver dog ikke tilladelse, hvis de yder visse investeringsservicer og investeringsaktiviteter med råvarederivater, emissionskvoter eller derivater vedrørende emissionskvoter, som alene er accessoriske i forhold til deres ikke-finansielle hovederhverv. Disse personer skal dermed ikke være under tilsyn af Finanstilsynet.
For nærmere regler for, hvornår en fysisk eller juridisk person kan undtages i henhold til § 11 i undtagelsesbekendtgørelsen, henviser Finanstilsynet til Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2017/592 af 1. december 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kriterierne for, hvornår en aktivitet kan anses for at være accessorisk i forhold til hovederhvervet.
Af denne forordning fremgår to test, som begge skal kunne bestås.
Den første test fastlægger, om personen er for stor en deltager i forhold til størrelsen af det finansielle marked i den pågældende aktivklasse.
Den anden test fastlægger, om personen handler for egen regning med eller yder investeringsservice vedrørende råvarederivater, emissionskvoter eller derivater heraf i så stort et omfang i forhold til koncernens hovederhverv, at de pågældende aktiviteter ikke kan anses for at være accessoriske på koncernniveau.
