Gå til hovedindhold

Kosttilskud - ændring af allerede anmeldt kosttilskud

Denne blanket skal du bruge, når du vil anmelde ændringer til et allerede anmeldt kosttilskud. Blanketten bliver indsendt digitalt til Fødevarestyrelsen.

Hav følgende parat

  • NemID, der er tilknyttet CVR-nummeret for den virksomhed, der er ansvarlig for første afsætning af det allerede anmeldte kosttilskud.
  • Anmeldelsesnummeret for den oprindelige anmeldelse. Du finder anmeldelsesnummeret i Fødevarestyrelsens kosttilskudsportal.
  • Oplysninger om navn og adresse for den virksomhed, der er ansvarlig for første afsætning i Danmark.
  • Kosttilskuddets navn, form og anbefalet daglig dosis.
  • Kosttilskuddets ingrediensliste og deklaration.

Mere information

  • Når du anmelder ændringer til et allerede anmeldt kosttilskud, registrerer Fødevarestyrelsen  den nye version af produktet. Fødevarestyrelsen godkender dermed ikke den nye version af produktet.
  • Ændringer kan fx være et højere eller lavere indhold af et deklareret stof eller tilføjelse eller fravær af en ingrediens eller et tilsætningsstof. Hvis du ændrer i produktnavnet, er det et nyt kosttilskud, og du skal derfor bruge denne blanket i stedet for.
  • Husk, at du skal afmelde anmeldte kosttilskud, når markedsføringen ophører permanent. Det gør du via Fødevarestyrelsens kontaktformular. Der sker ikke en automatisk afmeldelse af det oprindelige kosttilskud, når du anmelder ændringer. Husk derfor at tage stilling til, om du skal afmelde det oprindelige kosttilskud bagefter.

Trin for trin

  1. Klik på [Start]
  2. Log på med din NemID.
  3. Indtast anmeldelsesnummeret for den oprindelige anmeldelse.
  4. Indtast oplysninger om den virksomhed, der er ansvarlig for første afsætning af kosttilskuddet i Danmark, samt kontaktperson.
  5. Indtast de oplysninger om kosttilskuddet, der er ændrede i forhold til det oprindelige kosttilskud:
    1. indholdet af vitaminer
    2. indholdet af mineraler
    3. indholdet af andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning
    4. indholdet af tilsætningsstoffer
    5. produktets øvrige indhold af ingredienser
  6. Gennemlæs og kontroller produktoplysninger.
  7. Send anmeldelsen.

Du skal være opmærksom på, at de ændringer, du indtaster, ikke bliver gemt, hvis du er nødt til at afbryde udfyldelsen af blanketten. Det gælder, selv om du får en meddelelse om, at der er gemt kladder i systemet, næste gang du starter blanketten. Du kan åbne kladden, men du er nødt til indtaste dine ændringer igen.

Vejledning til markedsføring af kosttilskud

Lovstof om kosttilskud

Fødevarestyrelsen

Telefon: 72 27 69 00