Gå til hovedindhold

Priseftervisning på varmeområdet

Virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser kan her indberette og revisorpåtegne 'Priseftervisning' til Forsyningstilsynet. Fristen for indberetning er inden den 15. marts eller 15. september afhængig af regnskabsår.

Hav følgende parat

For indberetter

  • Priseftervisning evt. i excel-skabelonen
  • Obligatoriske filer (hvis de forefindes)
    - Årsrapport
    - Afstemning mellem årsrapport og priseftervisning
    - Omkostningsfordeling (mellem fx el/affald/varme) 
  • Valgfrie filer
    - Leveringsbestemmelser
    - Tekniske leveringsbestemmelser
    - Vedtægter
    - Leveringsaftaler

Obligatoriske filer for revisor

  • Revisorerklæring

Virksomhedens adgang til ENAO

  • Virksomhedens stamdata skal være korrekte i ENAO, for at du kan indberette korrekt for virksomheden. Du kan selv vedligeholde stamdata i ENAO ved at følge vores vejledning.
  • Hvis din virksomhed indberetter for første gang, skal du skrive til Forsyningstilsynet på enao@forsyningstilsynet.dk for at blive oprettet som enhed i ENAO. Oplys CVR- og P-nummer i e-mailen.
  • Læs om indberetning som revisor i vores vejledning til revisorerklæring i ENAO.

Trin for trin

  1. Vælg start indberetning.
  2. Log ind med NemID, hvis dette ikke allerede er gjort.
  3. Vælg hvilken enhed (P-nummer) du skal indberette for (er du også revisor skal du vælge enheden under "Du kan indberette for").
  4. Vælg "Blank indberetning" eller "Ny fra DFF" eller "Excel upload" for at starte indberetning.
  5. Vælg regnskabsår og regnskabsperiode for indberetningen.
  6. Udfyld og indsend indberetningen.
  7. ENAO-systemet kvitterer for indberetningen og giver besked til revisor om, at indberetningen er klar til revisorerklæring:
  8. Revisor vælger start indberetning.
  9. Revisor finder enheden (P-nummer) under "Revisor".
  10. Revisor finder den relevante indberetning for enheden.
  11. Revisor vedhæfter erklæring, udfylder de relevante felter og indsender den samlede indberetning.

Support

Tove Wagner

Telefon: 41715385