Slots- og Kulturstyrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen blev dannet 1. januar 2016 ved en sammenlægning af Kulturstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.
Styrelsen yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til udformning og gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Ligeledes udmøntes tilskudsmidler til såvel enkeltpersoner som organisationer og institutioner, og vi indsamler, bearbejder og formidler oplysninger og resultater, der bidrager til at udvikle kulturlivet.
Styrelsen driver og vedligeholder desuden statens slotte, haver og kulturejendomme, og gennem faglighed og innovation skaber vi en bedre udnyttelse af ressourcerne således, at der bliver mere kultur for pengene.
Se myndighedens indberetningerSlots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon: +45 33954200
Mandag-fredag kl. 8.30-16.00.
Alle indberetninger
-
Biblioteksafgift for bøger
Biblioteksafgiften er en kulturstøtteordning til dansk sprog og kultur med en årlig bevilling på finansloven, der har til formål at støtte forfattere, oversættere, illustratorer, fotografer, billedkunstnere og komponister. -
Dispensation til ændring på et fredet fortidsminde
Ved ethvert anlægsarbejde, indgreb, tilføjelse, afsøgning med metaldetektor m.v. er der tale om ændringer, der kræver dispensation. Der er, i princippet, ingen bagatelgrænse for, hvad der skal ansøges om. -
Godkendelse af forestilling som professionel scenekunst (formidlingsordningen)
Godkendelse af en teaterforestilling som professionel scenekunst med henblik på ansøgning om formidlingstilskud fra Formidlingsordningen ("Billetkøbsordningen") -
Midlertidig radioprogramtilladelse
Ansøg om midlertidige programtilladelser til brug ved mindre og større arrangementer såsom stævner og musikfestivaler. -
Refusionsudvalget - Refusionsgodkendelse af forestillinger: Børne- og voksen opsøgende teater
Producenter af professionel scenekunst kan ansøge Refusionsudvalget om at få en børne- eller voksenopsøgende forestilling godkendt til refusion. Ved køb af godkendte forestillinger/billetter kan kommuner få 50% af prisen refunderet. -
Rådighedsbeløb for grammofonplader (Biblioteksafgift)
Indlæsere af lydbøger, skabende og udøvende kunstnere, hvis cd'er, grammofonplader og andre lydbærende materialer, som er udgivet i Danmark, og som benyttes på bibliotekerne, kan ansøge om andel i rådighedsbeløb for grammofonplader mv. -
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for litteratur - Forfattercentrum
Du kan søge forfattercentrumpuljen, hvis du arrangerer enkeltstående arrangementer med forfattere eller oversættere. Støtten gives til forfatterens eller oversætterens honorar. -
Tilbud om handlingsplan til at bevare fredede ejendomme
Som en hjælp til arbejdet med at bevare de fredede ejendomme, der ikke på anden vis er underlagt et professionelt og regelmæssigt tilsyn, tilbyder Slots- og Kulturstyrelsen en vejledende handlingsplan. -
Tilladelse til bygningsarbejde på fredede huse
Både små og store ændringer kræver tilladelse. Lige fra en tagomlægning eller flytning af en skillevæg inden døre til opsætning af et skilt på facaden. Alt arbejde der går ud over alm. vedligeholdelse kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.