Gå til hovedindhold

Ansøgning om indtægtsbegrænset eller omsætningsbegrænset tilladelse (1-01)

Du skal bruge denne blanket, hvis du vil søge om en indtægtsbegrænset eller en omsætningsbegrænset tilladelse til at udbyde væddemål eller onlinekasino.

Hav følgende parat

Se Vejledningsfanen, hvor der er referencer til vejledninger og lovgrundlag.

Bilag

Der skal indsendes en række bilag til denne ansøgning, hvilket fremgår af vejledningen til væddemål og onlinekasino.

Alle bilagsfiler skal indsendes via programmet Bluewhale, da det ikke er muligt at vedhæfte mange og/eller store filer til selve blanketten.

På Spillemyndighedens hjemmeside kan du finde vejledning til at installere og anvende Bluewhale. Klik her for vejledning til Bluewhale.

Gebyr

TIl ansøgningen skal du vedhæfte kopi af dokumentation for betalt gebyr.

Sagsbehandlingstid

Du skal påregne, at sagsbehandlingstiden for ansøgningen vil være tre måneder, forudsat at alle dokumenter er indsendt korrekt.

Mere information

  • Væddemål er aktiviteter, hvor en deltager ved at skyde penge ind kan vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed, eller om en fremtidig hændelse finder sted.
  • Onlinekasino er spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation. Spiludbyderen kan med tilladelse til onlinekasino udbyde roulette, baccarat, punto banco, black jack, poker, onlinebingo og spil på gevinstgivende spilleautomater i et onlinekasino.

Spillemyndigheden kan tillade andre former for spil og kan også begrænse den enkelte tilladelse til en eller flere spilleformer.

Trin for trin

  1. Læs vejledningen og find alle oplysninger frem
  2. Klik [Start] og følg instruktionerne
  3. Klik [Næste] i bunden af hvert skærmbillede, når du har udfyldt felterne
  4. Gennemse den samlede udfyldte blanket, inden du indsender den

Offentliggørelse

Spillemyndigheden udarbejder en oversigt over tilladelsesindeha­vernes navne, adresser og domænenavne hvor der kan udbydes spil. Oversigten bliver offentliggjort på spillemyndigheden.dk.