Ankeskema til Udbetaling Danmark

Ankestyrelsen

Udbetaling Danmark kan bruge ankeskemaet til at sende sager på social- og beskæftigelsesområdet til Ankestyrelsen.

Dette skal du bruge:
  • Udbetaling Danmarks genvurdering
  • Udbetaling Danmarks afgørelse
  • Klagen over Udbetaling Danmarks afgørelse
  • Sagens øvrige bilag i kronologisk rækkefølge med yngste dokument først (maks. 25 MB pr. pdf).

Følg anvisningerne i skemaet. Se også vejledningen på vores hjemmeside.

**Om Ankestyrelsens behandling af personoplysninger **

Ankestyrelsen er dataansvarlig for de personoplysninger, som styrelsen indsamler via ankeskemaet med henblik på at afgøre klagesager. 

Retsgrundlaget for indsamlingen af personoplysningerne er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og 9, stk. 2, litra f.

Styrelsen videregiver personoplysninger til andre, herunder myndigheder og parter, i det omfang det følger af regler om indsigt eller er nødvendigt for at behandle klagesager.

Styrelsen overlader også personoplysninger til databehandlere, som har forpligtet sig til fortrolighed, såsom leverandøren af styrelsens sagsbehandlingssystem. 

Styrelsen kan vælge at behandle en sag principielt. Det betyder bl.a., at en anonymiseret udgave af sagens afgørelse bliver offentliggjort på retsinformation.dk. 

Styrelsens databeskyttelsesrådgiver (DPO)

Styrelsen har en databeskyttelsesrådgiver, der kan rådgive generelt om reglerne om databeskyttelse. Databeskyttelsesrådgiveren kan kontaktes via kontaktformularen på ast.dk eller på telefon 33 41 12 00.