Gå til hovedindhold

Tempo 100-godkendelsesattest for campingbil med udenlandske nummerplader

Blanketten benyttes af synsvirksomheder til udstedelse af Tempo 100-godkendelsesattest for campingbil med udenlandske nummerplader.

Hav følgende parat

Du bør have de nødvendige tekniske oplysninger om campingbilen klar, så du nemt kan udfylde blanketten.

  • Campingbilens registreringsnummer og nationalitet (som de registrerede oplysninger).

  • Campingbilens mærke og stelnummer (som de registrerede oplysninger).

  • Oplysning om campingbilens tilladte totalvægt (skal være større end 3.500 kg og højst 7.500 kg som den registrerede oplysning).

  • Dokumentation for egnetheden til kørsel med 100 km/h.

  • Oplysning om at campingbilen er udstyret med blokeringsfri bremser (ABS).

  • Oplysning om at campingbilen er udstyret med godkendte sikkerhedsseler og seleforankringer ved siddepladser, der må anvendes under kørsel.

  • Oplysning om at campingbilen har tydelig afmærkning, der angiver hvilke siddepladser i beboelsesdelen, der må anvendes under kørsel.

Sådan udfylder du blanketten

Alle felter med * udfyldes med de faktiske oplysninger om campingbilen og dens udstyr.

Hvis der er fejl i udfyldelsen, kan du ikke komme videre, før fejlen er rettet.

Når du har gennemset opsummeringen og trykket Send, skal du vælge at modtage en kvittering. Herefter modtager du en e-mail med Tempo 100-godkendelsesattesten på engelsk til den oplyste e-mailadresse. Der udstedes således ikke en attest på dansk til en campingbil med udenlandske nummerplader.

Når du har modtaget e-mailen, skal du printe og udlevere godkendelsesattesten.

Rettelser og tilføjelser på attestens data medfører, at godkendelsesattesten er ugyldig.