- I overgangsåret skal du indberette feriepenge for alle medarbejdere.
- Fra 1. september 2019 skal du indberette feriepenge før skat til Feriepengeinfo, hvis I selv er udbetaler.
- Du må ikke udbetale feriepenge, der er optjent i overgangsåret.
- Fra 1. september 2020 er der nye frister for indberetning og indbetaling til Feriepengeinfo og FerieKonto.
Kort om den nye ferielov
Den 1. september 2020 får vi en ny ferielov i Danmark. Den nye lov betyder, at alle lønmodtagere fremover kan holde deres ferie i takt med, at de optjener den. For jer som arbejdsgivere betyder det fx, at I skal indberette feriepenge hurtigere end i dag. Se en kort film om de nye regler her under.
Når du afspiller videoen, vil udbyderen sætte cookies på din computer. Læs mere om cookies på Virk.
Lønmodtagernes Feriemidler
Inden den nye ferielov træder i kraft, er der fra 1. september 2019 til 31. august 2020 et overgangsår. I skal indberette feriepenge, der er optjent i den periode, for alle jeres medarbejdere. Den optjente ferie bliver så til en opsparing hos den nye fond, Lønmodtagernes Feriemidler.
Præsentation om ny ferielov
Her kan du se præsentationen om ny ferielov fra informationsmøderne i september og oktober 2018.
Introduktion til Feriepengeinfo
Her kan du se introduktionen til Feriepengeinfo fra informationsmøderne om den nye ferielov i september og oktober 2018.