Gå til hovedindhold

Mit virk >

Indbetaling til FerieKonto

Hvis I bruger FerieKonto eller en feriekasse, skal I indbetale feriepenge oftere end i dag.

Når den nye ferielov træder i kraft, skal jeres medarbejdere have deres feriepenge til rådighed, hurtigst muligt efter de er optjent. Det betyder, at I skal indbetale feriepengene oftere, end I plejer.

Derfor skal I fra den 1. september 2020 indbetale til FerieKonto samme dag som indberetningsfristen. Hvis indberetningsfristen falder på en søndag eller helligdag, skal I senest indbetale på sidste hverdag inden fristen.

Hvor I tidligere har indbetalt til FerieKonto hvert kvartal, kan I fremover opleve, at I skal betale til FerieKonto hver 14. dag.

Ny indbetalingskanal

Fra den 1. september 2020 skal I indbetale feriepenge til FerieKonto på en anden måde, fordi feriepengene fremover skal indbetales hurtigere og oftere, end I plejer. Det betyder, at I ikke længere kan bruge Betalingsservice og fremover ikke vil modtage opkrævninger fra FerieKonto.

Der kommer en eller flere nye indbetalingskanaler til FerieKonto. I får senere mere information om, hvordan I betaler.

 

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.