Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven
Beløbsgrænsen for, hvilke driftsmidler (maskiner, inventar m.v.) der kan straksafskrives, foreslås forhøjet fra 14.100 kr. til 30.000 kr. (2020-niveau) fra 23. november 2020.
De foreslås at indføre et investeringsvindue med øget afskrivningsret, så virksomhederne kan afskrive på 116 pct. af anskaffelsessummen ved køb af nye driftsmidler i perioden 23. november 2020 til udgangen af 2022. Investeringsvinduet omfatter dog ikke maskiner, der drives af fossile brændstoffer, samt personbiler og skibe.
Det foreslås at forlænge det forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, så virksomhederne også i 2022 kan fratrække 130 pct. af udgifterne.
Endelig foreslås det at forlænge bundfradraget i grundlaget for virksomheders betaling af svovlafgift for kul og koks m.v. til og med 2025. https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64711
https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/bred-aftale-skattereform-kickstarter-groen-omstilling/
Skatteministeriet
23.12.2020