Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport
Med direktiv 2020/1057 ændres kontroldirektivet (direktiv 2006/22/EF). Som led i implementeringen ændres bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport.
Ændringerne indebærer bl.a.:
- Fastsættelse af Færdselsstyrelsen som koordinerende organ i henhold til kontroldirektivet.
- Fastsættelse af at føreren i forbindelse med en vejkontrol kan tage kontakt til virksomhedens hovedkontor, transportleder eller anden relevant person eller enhed ved manglende dokumentation.
- Beskrivelse af et risikoklassificeringssystem.
- Ligeledes bliver det i bekendtgørelsen præciseret, at den dokumentation, der skal opbevares, jf. artikel 8, stk. 8 a, 1. og 2. afsnit i forordning 561/2006 (køre- og hviletidsforordningen), fremadrettet skal opbevares i to år.
Bekendtgørelsen er udstedt og træder i kraft den 2. februar 2022. Bekendtgørelsen kan findes på www.retsinformation.dk.
Link til bekendtgørelse nr. 168 af 28. januar 2022 om ændring af bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/168
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/168
Transportministeriet
24.01.2022