Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Landbrugsstyrelsen har den 25. april 2022 sendt forslag til lov om administration af den fælles landsbrugsstyrelsen m.v. i høring frem til den 20. maj 2022.
Lovforslaget om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-lov-forslag) skal udgøre den fremtidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte.
CAP-lovforslaget erstatter den nuværende landbrugsstøttelov og landdistriktsfondslov.
Formålet med lovforslaget er først og fremmest at sikre hjemmel til gennemførelse af støtteordninger og andre tiltag i den fælles landbrugspolitik samt nationale støtteordninger. Derudover indeholder forslaget hjemmel til forhold, som knytter sig til administrationen af støtteordninger. Loven er en bemyndigelseslov, hvor de egentlige regler i vidt omfang udmøntes i bekendtgørelser. Høringssvar vil blive offentliggjort og sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Lovforslaget fremsættes i Folketingets åbningsuge 2022 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2023
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66349
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
29.04.2022