Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme (Regelbekendtgørelsen)
Der er foretaget en fuldstændig gennemskrivning af nuværende bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, hvilket i sit væsentligste har medført lempelser, både i forhold til hvilke oplysninger der kræves i forbindelse med erklæring om erhvervelse af en landbrugsejendom og pligten til at indberette om ændringer i opfyldelsen af bopælspligten. Derudover er en lang række af eksisterende regler videreført i den nye bekendtgørelse.
Formålet med den nye bekendtgørelse er en forenkling af reglerne, idet der fremadrettet bl.a. ikke vil være et krav om fremsendelse af lejekontrakt ved opfyldelse af bopælspligten ved udlejning, ligesom kravet om indberetning af ændringer i opfyldelse af bopælspligten fjernes. I øvrigt er der foretaget præciseringer af enkelte bestemmelser, ligesom enkelte bestemmelser er fjernet, fordi de ikke længere finder anvendelse.
Link til Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/561
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
17.05.2022