Bekendtgørelsen muliggør, at der kan etableres en elektricitetsforbindelse (direkte linje) mellem produktionsanlæg og forbrugsanlæg, således at der kan transporteres elektricitet direkte fra produktionsanlæg og videre til forbrugsanlæg uden med eller uden tilslutning til det kollektive elnet. Bekendtgørelsen fastsætter, hvilke kriterier og betingelser, der skal være opfyldte for, at der kan udstedes tilladelse til, at ansøger må etablere en direkte linje. Der er fastsat følgende etableringskriterier: 1. Et kriterie om, at mindst ét af de anlæg der forbindes med en direkte linje skal være nyt dvs., at det ikke har været tilsluttet det kollektive elnet 2. Et afstandskriterie, der tilsiger, at der ikke må etableres mere net med den direkte linje, end der ellers ville være anlagt, hvis anlæggene skulle tilsluttes individuelt til det kollektive net. Betingelserne for at få en direkte linje er blandt andet, at den samlede konstellation af anlæg forbundet med en direkte linje ikke må få karakter af kollektivt elnet. Denne vurdering foretages af Energistyrelsen, når projekter ønsker at forbinde mere end to anlæg. Herudover må den direkte linjer ikke etableres på et lavere spændingsniveau end 10 kV, hvorfor alle anlæg, der forbindes skal være på minimum 10 kV spændingsniveau. Desuden fremgår det, at det kun er ejeren af produktions- eller forbrugsanlægget eller disse i fælleskab, der kan eje en direkte linje. Slutteligt skal det nævnes, at bekendtgørelsen indeholder en række processuelle regler om indledende dialog, ansøgning og nettilslutning af anlæggene.