Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af PtX-aftalen af 15. marts 2021

Loven indeholder bl.a. en: a) Mulighed for de kollektive elforsyningsvirksomheder til at udvikle geografisk differentierede forbrugstariffer for de største elkunder. Geografisk differentierede forbrugstariffer kan have afledte adfærdsmæssige konsekvenser for elkunderne, herunder erhvervslivet, da tarifferne – såfremt de udvikles af Energinet og netvirksomhederne– vil kunne differentieres afhængig af geografisk placering. Dette vil potentielt have økonomiske konsekvenser for eksisterende store elforbrugere samt betydning for valget af geografisk placering af nye store forbrugsanlæg og deraf afledte økonomiske konsekvenser. b) Mulighed for private aktører til at etablere direkte linjer. Loven er kun forbundet med udgifter og administrative tiltag for de aktører, som ønsker at etablere en direkte linje i henhold til den foreslåede regulering. c) Bemyndigelse til ministeren til at forbyde nye kulkraftværker. e) Registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg. Omfanget af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet vil afhænge af, hvordan de nærmere regler udformes i en bekendtgørelse. Da der er tale om registrering af data for anlæg, der ikke er registreret i Stamdataregistret i dag, vil der kunne være administrative omkostninger relateret til en udnyttelse af bemyndigelsen.

  • Formel titel:

    Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet. (Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af PtX-aftalen af 15. marts 2021)

  • Ikrafttrædelsesdato:

    01/05/2023

  • Se lovforslaget:

    https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l37/index.htm
  • Ansvarlig myndighed:

    Energistyrelsen

  • Ministerium:

    Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

  • Læs den fulde tekst hos Retsinformation:

    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/415
  • Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation