Gå til hovedindhold

Registrer ejerforhold

Registrer en virksomheds reelle og legale ejere.

Hav følgende parat

  • Hvis virksomheden har flere ejere, skal du kende deres ejerandele og stemmerettigheder i procent.
  • Har virksomheden ingen legale eller reelle ejere, skal dette registreres.
  • Kan virksomheden ikke identificere sine reelle ejere, skal dette registreres, og dokumentation for forsøg herpå skal gemmes i fem år.

Bruger du Internet Explorer, skal du bruge IE10 eller nyere. Få hjælp til opdatering.

Mere information

For at sikre, at virksomheder ikke benyttes til skattesvig og anden økonomisk kriminalitet, skal mange virksomheder registrere en række forhold om deres ejere.

Reelle ejere er personer, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer mere end 25 % af virksomheden, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler.

Legale ejere er personer eller andre virksomheder, der direkte ejer mindst 5 % af virksomhedens ejerandele eller stemmerettigheder.

Tjek fanebladet Vejledning for mere information.
 

Søg i ejerforhold

Oplysninger om ejerforhold offentliggøres i CVR på Virk. Du kan slå en virksomhed op og se, hvem der er registreret som ejere, og du kan slå en person op og se, hvilke virksomheder personen er registreret som ejer af.

 

Trin for trin

  1. Klik på [Start] og log ind med NemID medarbejdersignatur eller privat NemID
  2. Find og vælg virksomheden, der skal have registreret ejerforhold
  3. Vælg Ændre virksomheden
  4. Vælg Ejerforhold i venstremenuen
  5. Du kan nu Tilføje ejere eller redigere og fjerne eksisterende ejere.
    Skal en eksisterende legal ejer indsættes som reel ejer, skal du redigere vedkommendes oplysninger.

I vores korte guides kan du finde mere hjælp til registrering af virksomhedens reelle ejere.

Hver gang ejerforhold tilføjes eller ændres, bliver alle berørte parter adviseret.
 

Hvem skal registrere ejere?

  • Iværksætterselskaber (IVS)
  • Anpartsselskaber (ApS)
  • Aktieselskaber (A/S)
  • Partnerselskaber (P/S)
  • Kommanditselskaber (K/S)
  • Interessentskaber (I/S)
  • Fonde (erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende)
  • Finansielle virksomheder
  • Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA)
  • Europæiske virksomhedsformer (SE, SCE, EØFG) skal registrere ejere med en anden selvbetjeningsløsning
Bemærk

Særligt for menighedsråd

Menighedsråd i folkekirken, skal IKKE registrere reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen. Medlemmerne af menighedsrådet er reelle ejere. Oplysningerne om menighedsrådets medlemmer er allerede registreret hos Kirkeministeriet på sogn.dk.

Kontakt Kundecenteret

Erhvervsstyrelsens Kundecenter

Telefon: 72 20 00 30

Vi har åbent:
mandag til torsdag 8:30-16:00,
fredag 9:00-15:00.

Hav dit CVR-nummer klar. Så kan vi lettere hjælpe dig, når du ringer.

Skriv til Erhvervsstyrelsens Kundecenter.